2011 - London - 4 broer og en bryllupsrejse
Anne og jeg er aldrig nået på en bryllupsrejse og vi har ikke haft en ferie sammen - bare os to - i 14 år. Ungerne skulle til Nordjylland i vinterferien, så det var helt oplagt, at vi benytte chancen til at få indhentet noget af det forsømte.
Vi er begge blevet lidt "brittainofile", og en kort ferie er bedst spenderet i en storby. Derfor tog det os ikke lang tid at beslutte os for London.
Afrejsen blev planlagt fra Billund til d. 12. februar og hjemrejsen den følgende tirsdag. Således ville vi få 4 dage i storbyen, hvor vi kunne få et indtryk af byen og nogle af de mange seværdigheder den rummer.
Et hotel blev booket i Notting Hill, på nordsiden af Hyde Park - et meget romatisk sted, for dem der er forfaldne til den slags.
Det skulle vise sig at blive en uforglemmelig tur.