2014 - Amsterdam
Det var ikke blevet til en sommerferie i 2014. Vi var flyttet ind i det nye hus lige op til sommerferien, så der havde ikke rigtigt været muligheder. Efterårsferien fik vi heller ikke brugt, så nu trængte vi efterhånden til at opleve en rigtig ferie igen. 2014 var også året, hvor vi mistede såvel Farmor, som Farfar.
Vi havde ingen forpligtigelser i julen og derfor valgte vi fire, at afholde ferien i Amsterdam. Byen var blevet valgt, dels fordi det var et realistisk muligt rejsemål, og dels fordi vi var blevet fortalt, at det skulle være en by, som gjorde meget ud af julen som fest. Det holdt absolut stik.