Vi tog afsked med Novotel kl. 11 om formiddagen. Brugte de sidste klip på vores Oyster Cards til at komme til Liverpool Street, DLR og The Ring/Circle. Cirklen blev også sluttet med et besøg på samme McDonalds som ved ankomsten. Kl. 12.40 tog vi toget mod Stansted. Vi landede på det imponerende Radisson Hotel, der nærmest lå i forlængelse af lufthavnen - nemmere kan det ikke blive. Selvom vi var på hotellet kl. 14.30 - var værelset endnu ikke klart. Vi måtte vente på rengøringen. Dette var en forvarsel om en række mindre - men temmelig irriterende - klagepunkter på det ellers tilsyneladende meget eksklusive hotel: En elkedel, der brændte sikringer af, så TVet ikke virkede, dårligt fungerende internet, ikke-fungerende automatisk udtjekning, manglende telefonvækning osv. Noget, som Ole i skrivende stund er igang med at melde tilbage til hotellet.
Vi beundrede det imponerende vintårn i hotellets bar, og Ole var meget optaget af at regne ud, hvordan man skulle kunne få den øverste vin, der befandt sig i 8-10 meters højde, ned til baren. Der var nogle kabler derinde, og Ole spekulerede i mulige gribeanordninger, der kunne trække hylder op og ned mv. At hans ellers livlige fantasi i dette tilfælde kom helt til kort, skulle vise sig senere...
Sikke en overraskelse vi fik, da vi omsider kunne komme op på vores hotelværelse: Det viste sig at være en dobbeltsuite! Et værelse til børnene og et til os. Hvert værelse med eget badeværelse, TV, internet mv. Men som nævnt, var der rod bag kulisserne: Vi måtte ret hurtigt have assistance, da elkedlen hos Karl og Gustav blev ved med at slukke for fjernsynet!
Vi besøgte efter børnenes valg hotellets steakhouse. Måtte dog gå, førend vi fik mad, da støjniveauet var alt for højt. En kombination af høj musik, ventilation, og køkkenlarm. Vi gik i stedet på den italienske restaurant, hvor en pizza ganske vist kostede over 100 kroner, men hvor larmen var tålelig og hvor Ole havde et godt øje til den kønne omend uendlig ubehjælsomme og langsomme østeuropæiske trainee Dominika! Vi fik et godt tilbud: Børnemenu til Karl og Gustav. Menuen bestod af burger, pommesfrites, juice og is for små 7 pund. Tilbudet gjaldt ellers kun børn under 12 år - og det var lige før, at Gustav brændte helt sammen ved tanken om de utallige ydmygelser, der kunne være forbundet med dette: Troede tjeneren, at de var under 12 år? Hvad ville de andre gæster i restauranten tænke om, at de spiste mad for småbørn? Hvordan kunne vi finde på at udsætte ham for dette - blot for at spare penge...osv. Vi brugte i alt 2 timer på det enkle måltid - betjeningen var håbløs ineffektiv.
Herefter åbenbarede det sig, hvordan vintårnet fungerede: En ung pige var netop i færd med at hente en flaske vin, da vi kom ud fra restauranten. Hun hang i kablerne (udstyret med livline) og lavede yndefulde akrobatiske øvelser, gebærder, svømmetag og saltoer, mens hun blev firet op i den rette højde. Efter veludført mission blev pigen firet ned igen, hvor hun kunne aflevere vinen (som uden tvivl har været dyr) til den begejstrede kunde.