Science Museum

Cray-1I London besøgte vi London Science Museum og det var skam ikke noget normalt museum! De udstillede mange ting. Blandt andet en af verdens første computere. Der var flere etager og man kunne prøve forskellige ting på nogle computere, der var sat op forskellige steder. Der var for eksempel en computer, der efter nogle spørgsmål, kunne gætte ens køn og en computer, hvor man kunne deltage i en diskussion om, man ville have robotter til at køre bil for én. På et tidspunkt gik der også en masse folk rundt klædt i nogle myre-artige dragter. Der var også en skærm, der viste alle satellitter i rummet på et kort. Der var også en afdeling, hvor man kunne gå ind i en kapsel som kunne dreje 360 grader og så kunne man spille et fly-spil i den. Men der kunne vi ikke komme ind, fordi billeterne var udsolgt. Museet var også forbundet med en Imax Biograf - en biograf der viser 3d film.
Det meste af turen gik jeg sammen med min far. Det var sjovt at se på alle de forskellige ting og sager og at læse om dem.

Jordons Hus

Jordon - Amazing!Lørdag besøgte Gustav og jeg vores ven Jordon. Vi kender Jordon via Skype og World of Warcraft. Han boede cirka en time fra London i en by der hedder East Grinstead. Han havde to brødre og en søster, alle yngre end ham. Da vi ankom blev vi ført op på Jordon værelse og så hans computer og hans øgle. Hans værelse var ikke så stort, men der var dog plads. Kirkegården bag Jordons husLidt efter blev vi kaldt ned fordi vi skulle spise. Vi fik pizza med forskelligt fyld. Efter vi havde spist gik vi udenfor for at møde en af Jordons venner. En fransk dreng ved navn Pierre. Vi var på den lokale legeplads, hvor der dog var et begrænset antal af ting at lave, så vi talte bare sammen. Der var en gyngehest og et en rutsjebane. Pierre var interesseret i, at jeg lavede mine egne spil. Hjemme hos Jordon spillede vi Minecraft. Han boede tæt ved en kirkegård. Da jeg hørte det et stykke tid før, troede jeg, det ville virke lidt skræmmende, men man lagde ikke mærke til det, fordi man havde det sjovt. Et stykke tid efter vi havde spillet hørte vi en underlig musik, som åbenbart var en isbil. Vi fik lov at købe en is derfra og jeg købte noget jeg aldrig havde troet, jeg skulle smage: En Magnum med - hvid- chokolade! Det var noget af en skuffelse, da vores forældre kom, fordi vi havde haft det så sjovt!

Det er lidt underligt at vi gik fra at møde en person i World of Warcraft til at ende med at besøge ham i et helt andet land, men det er jo bare en af nutidens vidundere!

Mit restaurant valg

Den Mexicanske rrestaurant i SohoVi skiftedes til at vælge hvilken restaurant vi skulle besøge. Jeg havde planlagt at besøge en mexicansk. I starten skulle vi på en bestemt mexicansk restaurant, som jeg havde fundet ved hjælp af Google Maps, men da vi ankom, lignede det mere et cafeteria end en restaurant. Så igen ved hjælp af Google Maps på min mobil fandt vi en anden mexicansk restaurant i Soho. Jeg syntes det lignede et ”slum”-sted,  men mine forældre var ikke enige. I starten bestilte vi alle sammen nachos med guacamole. Efter bestilte vi alle sammen burritos. Jeg fik med bønner, men jeg fortrød efter at have fået en bid af den burrito, som min far havde bestilt. Vores tjener hørte vi talte et nordisk sprog og spurgte, om vi var svenske fordi hun var svensk, men vi fortalte vi var danske. Hun forstod det meste af det, vi sagde på dansk. Til sidst fik vi en Sundae. Det er en is jeg kun har prøvet at få i England. En is jeg også er blevet rigtig glad for. Det øverste lag er ofte is med en kiks eller vaffel, under det er der et lag af varm chokolade muffin. Under er der igen et lag af is og sådan fortsætter det indtil bundet er nået. Blandingen af varm og kold smager rigtig godt men det varme muffin lag har det med at smelte noget af isen men det gør dog ikke så meget.