Vi havde bestilt vækning på hotellet til kl. 05.45, men alligevel sat alarmer på to mobiler for en sikkerheds skyld. Og det var for så vidt heldigt, for receptionen kontaktede os aldrig. Til gengæld vågnede vi faktisk af os selv kl. 5.30.
Som jeg havde forstået det, skulle vi fra hotellet kl. 6.30, men efter en meget hurtig pakning og 1/2 mundfuld kaffe var vi snarere ude af døren kl. 6.10. Det var sådan set udmærket - vi havde i hvert fald ikke meget tid til overs. Jeg ville dog have foretrukket at stå op tidligere. Min hjerne fungerer helt klart suboptimalt uden morgenkaffe. Karl havde udtrykt en del bekymring for, om jeg ville blive tilbageholdt i paskontrollen på grund af diskrepansen mellem mit boardingkort og mit pas. Men jeg følte mig nu ret overbevist om, at jeg sandsynligvis ikke ville blive nægtet udrejse, fordi jeg (muligvis) hedder Hvarregaard til efternavn...derimod kom Gustav for anden gang i klammeri med ordensmagten! Han udløste alarm i paskontrollen og måtte igennem en kropsvisitering! Ikke just en ønskedrøm for børn. Herefter skulle vi med sporvogn til Gate 28, hvor vi skulle boarde. Vi havde investeret i Priority Pass - og det var en rar ting. Ingen kø der - men til gengæld meget lang kø af passagerer i den almindelige kø til det fuldt optagede fly. Vi var først i flyet og kunne derfor vælge pladser ved nødudgangen. Herefter var der noget ventetid - men alligevel nåede vi på magisk vis Tirstrup rettidigt. Flyveturen var stille og rolig. Ole sad ved siden af en pizzaejer fra Skolegade i Århus (det tidligere Den Høje). En venlig, men tilsyneladende temmelig nervøs mand. Da vi uden uheld nåede Tirstrup bød han os alle et bolche.
Vel ankommet til et gråt og stille Danmark satte vi kursen hjemad. Helt enige om, at det meget tidlige tidspunkt for afrejse fuldt blev opvejet af, at vi slap for den lange tur fra Billund. Vi stoppede i Lime og handlede lidt nødrationer ind.
Hjemme stod blomsternes ve og vel som det første punkt på programmet. Nogle var temmelig udtørrede, men langt de fleste havde klaret det fint. Tilsvarende chillierne i vindueskarmen (Karls nye projekt), ingen indbrud, og ingen lynnedslag og afbrudt strøm. Vi spiste lidt frokost, og gik igang med at rigge PCere til, skifte telekort og få vaskemaskine og tørretumpler igang. Alt var som forventet - herligt at komme hjem igen!
Aftensmaden stod traditionen tro på Spaghetti al Pomodoro e Basilico (hjemmedyrket).
Slut på endnu en dejlig ferie.