Den første større by vi mødte, var Cambridge. Vi havde ingen planer om at overnatte i byen, men vi ville ind og foretage de første indkøb og få hævet nogle kontanter, før vi begav os videre mod Nottingham. Indtil da havde vi ikke haft en shilling på lommen.
Med hiv og sving fandt vi noget der lignede et centrum, hvor vi parkerede bilen i et p-hus. Det var nu ikke byens centrum, men derimod et sted hvor mange unge mennesker købte ind og spiste frokost - sikkert en "forstadsmidte", eller noget i tilknytning til universitetet. Klokken var 1 om eftermiddagen (engelsk tid).
En venlig engelsk pige hjalp os med at finde et hæveautomat. Hun bemærkede min fysik og opfordrede mig til at dyrke "punting", når vi nu var i byen?
Vi hævede en del kontanter og gik derefter ind i Carphone Warehouse (en mobiltelefon butik), hvor vi indkøbte 2 styk Virgin taletidskort og en Vodaphone dongle med 3GB internet. Samlet ca. kr. 400,- men så var vi også både online og i kontakt med hinanden.
Derefter ind for at købe et traditionelt engelsk måltid - en studentersandwich med kylling, colaer og en for Gustav skuffende Dr. Pepper. Men så havde han, og senere også vi, prøvet den.
Da vi havde spist gik vi i en butik, hvor vi belært af rejser fra varmere himmelstrøg, indkøbte vand til bilturen.
Vi ville egentlig også gerne have set Jagex-software - et firma der udgiver et kendt internetspil - Runescape, som vi har spillet meget herhjemme. Men de store problemer vi havde med at finde rundt i byen, fik os til at begrænse vores søgning efter stedet.
Problemerne sendte os desuden ind på selveste "Elm Street", hvilket fik ungerne til at gyse. At Elm Street bare er engelsk for Elmevej og at der sikkert findes titusinder af dem i verden, var underordnet - navnet indgår jo i den film med Freddy Krüger, som vi endnu aldrig har set - så gyyyys. Vi "gøs videre" mod Nottingham.