Anne og jeg stod op ca. ½ time før aftalt - altså omkring kl. 05:30.
Noget gennemgående på turen havde været mangel på morgenkaffe. Selv i det servicemindede Østrig, var det ikke muligt at opdrive en kop kaffe, før "autoriseret personale", havde brygget den. Der var således ingen el-kedler på værelserne, eller bare en automat hvor man kunne trække en kop. Dette hotel adskilte sig heller ikke på det felt. Det fik os til at love hinanden, at vi næste gang ville medbringe vores egen el-kedel. Ansvaret for noget så vigtigt som morgenkaffe, kan man tilsyneladende ikke overlade til fremmede.
Før vi kørte, forsøgte jeg ved hjælp af GPSen og Google Maps at finde en alternativ vej uden om gårsdagens problematiske motorvej. Dette blev yderligere gjort vanskeligt af, at mobildækningen var meget dårlig, og at hotellets WiFi "tilfældigvis" ikke fungerede den dag, hvor vi var der. Men hverken Google Maps eller GPS er særligt velegnede til at skabe overblik, når man planlægger en tur uden at kende navne på steder, veje o.s.v. En anden gang vil jeg medbringe et godt gammeldags landkort.
Ca. 07:15 forlod vi hotellet. Det med at undgå gårsdagens motorvej gik helt af sig selv. Den var helt spærret i den retning, vi skulle have kørt. Ved at "overrule" GPS-en blev vi ledt ind på en alternativ rute på en mindre hovedvej. Her endte vi igen i en kø - dog slet ikke noget, der kunne sammenlignes med gårsdagens. Kort efter endte vi på 7-eren - motorvejen til Danmark. Turen omkring Hamborg var rædsom. Vi kørte med trafikken ind mod byen fra syd. Trafikken var præget af langsom kørsel, smalle spor, massiv regn og evige vejarbejder. Da vi nåede til den nordlige halvdel lettede det hele dog en smule. Det var langt værre for trafikken i den modsatte retning, kunne vi se. Jeg var ikke kommet helt velforberedt fra hotellet, så jeg sad med "vand i øjnene" et langt stykke af vejen og der var ikke en rasteplads i sigte. Til sidst endte jeg med - stik imod alle regler og påbud - at køre ind på en "havarilomme" bag en dansk billist, der var punkteret med sin campingvogn. Her løb jeg ind i skoven og vandede det meste af Hamborgs nordlige opland - sådan føltes det i hvert fald. Jeg var simpelthen desperat.
Ude på motorvejen igen passerede vi en rasteplads 500 meter senere.
Derefter blev det hele bare bedre, jo længere vi kom nordpå. Vi havde overvejet at besøge en grænsebutik på vejen hjem, men vi gad simpelthen ikke, da vi først var ved grænsen. I stedet fortsatte vi til en rasteplads ved Åbenrå, hvor vi ENDELIG kunne få vores morgenkaffe og tage et kort hvil.
Det var vidunderligt at køre på danske motorveje igen. Selv om der også var problemer med elefantoverhalinger og andet - så gled trafikken og vi oplevede ikke noget, der bare lignede en kø.
Vi var hjemme på Højvangen ca. 10:55. Danmark havde været udsat for både storm og skybrud, mens vi var væk. Vi frygtede derfor, at vi skulle hjem til løse tagplader eller løse fliser/sten o.lign. Vores frygt var heldigvis fuldstændig ubegrundet og efter endt udpakning og igangsætning af vaskemaskine og diverse andre tekniske maskiner - herunder ikke mindst kaffemaskinen - var vi hjemme igen.
Anne kørte ned og købte madvarer ind og Gustav lod sig i begejstring over at være hjemme ved sin store computer inficere af et stykke nidkært, kinesisk malware. Karl fik sammen med mor købt billet til toget. Det var ganske kompliceret da, DTU (eller hvad de nu hedder i dag?), som afholder Matcamp, vil dække en del af udgifterne til rejsen.
Om aftenen havde Anne arrangeret vores traditionelle hjemkomstret: Pasta med hvidløg, olivenolie og basilikum. Denne gang dog med en del udvidelser.
Det var en vidunderlig ferie. Alle har haft en rigtig god tur. Køreturen(e) var hård(e) og vi snakker allerede om, at såfremt turen går til Østrig igen, vil vi prøve om vi ikke kan klare det med fly og evt. en lejet bil.