Stod op lidt i 6, Anne 20 min. senere. Vejret var køligt og overskyet. Fremragende til at køre den lange tur.
Vi pakkede og begyndte at fylde tingene i bilen. Vi vækkede drengene og alle var bænket ved morgenmaden kl. 08:00. Anne var i Spar for at købe sandwich, vand og 80% rom. De 2 første til hjemturen, den sidste fordi man stadig kan. Vi havde afregnet med hotellet aftenen før, så det var på plads. Lena var ikke i receptionen. Det var i stedet en ung mand, som jeg har mistænkt for at være en Pfefferkorn. Han virkede ikke specielt tilfreds da jeg gav ham drikkepenge - måske var det en fornærmelse?
Bilen blev kørt frem kl. 9, og da alle var klar ca. 09:30 forlod vi Lech. Vi var alle glade for at være på vej hjem, også selv om de 1.265 km. virkede uoverskuelige. Aftalen var, at vi ville køre mindst halvdelen af vejen den 1. dag. Derefter ville vi finde et hotel, hvor vi kunne overnatte.
Turen gennem Østrig gik ret uproblematisk. Deres tunneller og vejsystemer er imponerende og naturen er jo "bjergtagende". I Tyskland var det straks noget andet. Enten var der langsom kørsel på 1-sporede motorveje på grund af vejarbejde, eller også hang vi bag ved lastbiler, som hellere ville køre 81 i stedet for den forankørende lastbil, der kørte 80 - vel og mærke på strækninger, hvor der var 130 km/t. eller fri hastighed! Turen foregik i et uensartet tempo og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget ekstra brændstof, det koster, at lade alle disse biler ligge og accelerere og bremse hele vejen gennem Tyskland. Jeg har på fornemmelsen, at al den forskning, man han lagt i at lave brændstoføkonomiske motorer, er spildt på den konto.
Derudover blev vi også på lange stræk generet af massivt regnvej, som forhindrede os i at holde et maksimalt marchtempo.
Vi havde vel 3 til 4 stop, før vi kunne konstatere, at vi kun var ca. 200 km. fra Hamborg. På hotels.com fandt vi hurtigt et hotel i en mindre by kort før Hamborg, Hotel Holst i Roesengarten. På den måde håbede vi at kunne undgå alt for meget af det vejarbejde, som plagede trafikken rundt om byen. Og ganske rigtigt: Vi kørte de sidste 193 km. uden et eneste stop. Da vi skulle dreje ind på en anden motorvej, hvor vi bare skulle tilbagelægge 3 km., gik det dog galt. Der var kø fra tilkørslen og til afkørslen. Vi brugte ca. 1 time på at tilbagelægge de sidste 7 km., før vi var ved vores 3½-stjernede hotel - og hvilket hotel.
Det var rigtigt flot, når man så det udefra og 3½ stjerne får et hotel kun, fordi det tilbyder noget specielt ud over værelse med bad o.s.v. Vi parkerede bilen i en gård bag hotellet og jeg gik op til receptionen for at få nøglerne til værelserne. Bag disken stod en meget kontant, korthåret og massiv kvinde, der ikke på nogen måde vakte minder om serviceniveauet i Østrig. Men jeg fik dog hurtigt nøglerne og instruktion om, hvordan vi kunne låse os ind med en kode efter kl. 23.
Der var mange gamle mennesker på hotellet. Faktisk så mange, at jeg havde det mistænkt for at tjene som en slags plejehjem. Et plejehjem hvor der også udlejes værelser på daglig basis. Værelserne var "brune" og inventaret var min. 30-40 år gammelt. Indvendigt mindede hotellet om en blanding af dansk højskole, militær barak og vandrehjem. Det er svært at beskrive, men ting som "stores", brune paneler, tunge gardiner og gult glas var noget af det gennemgående - jeg kunne nævne hessian for at beskrive stilen, men det så jeg trods alt ikke noget af.
Vi pakkede kun det allermest nødvendige ud af bilen for at spare tid næste dag. Så det var hurtigt på plads. Vores værelser var helt OK - som beskrevet, men dog velfungerende.
Der var også en restaurant tilknyttet stedet. Anne fandt ud af, at vi havde ca. 1-1½ time før køkkenet lukkede. Vi var alle sultne, så vi bænkede os hurtigt ved et bord og bestilte fra kortet. Udvalget var overraskende godt. Der var vegetarmad til Karl, fisk til mor og en steak til Gustav og mig. Det tog ret lang tid, før maden kom og den gik med at få snakket om mangt og meget - lige fra detaljer fra vores ferie til det, at farmor og farfar ikke var her mere.
Vi aftalte, hvordan og hvornår vi skulle komme af sted næste dag og derefter gik vi i seng.