Jeg startede dagen med en løbetur til Glen Nevis, hvor et par scener fra Highlander blev optaget for mange år siden. Har jeg nogensinde haft en naiv og romantisk side, må jeg nok erkende, at netop denne film/serie ramte den del af mig i sin tid
Det var min sidste og eneste chance for at se stedet i denne omgang, da dagen ellers var planlagt med andre mål for øje og i overmorgen skal vi til Edinburgh I går løb jeg også en kort tur, men den var der ikke meget sjov ved, da jeg løb vild inde i selve Fort William. I stedet for at se smuk skotsk natur, oplevede jeg socialt boligbyggeri. Men så har jeg da også set det heroppe.
Turen i dag blev noget ganske andet. Jeg løb langs floden River Lochy og fantastiske efterårsfarver omgav mig. Alt var frosset ned i løbet af natten og min ånde stod som skyer ud af mund og næse. Jeg var ikke sikker på, hvor langt der var derud, så jeg luntede afsted i et roligt tempo. Jeg nåede udkanten af byen og kort derefter en parkeringsplads, hvor der skulle være en sti ned til området. Det var nu mere end en sti! Det var nærmere en vej, med tilhørende parkerkeringsplads. Der lå nemlig et stort naturcenter, som sikkert er vel besøgt i højsæsonen. Da jeg kom holdt der nu kun 2-3 biler. Jeg snakkede kort med et yngre vandreglad amerikansk par, da jeg var i tvivl om, hvilken tinde der var Ben Nevis. Det vidste de heldigvis og nu ved jeg det også.
Lidt længere nede langs floden førte en spinkel hængebro over til den anden side. Her gik der en sti, som førte til stedet, hvor "Connor MacLeod of the Clan MacLeod" blev rådet til at forlade sin elskede Heather, af den 500 år gamle Ramirez, spillet af selveste Sean Connery.
Jeg kan godt forstå, at man havde valgt dette sted. Det var fantastisk! Floden som forgrund og Ben Nevis og andre tinder som baggrund. Jeg kunne næsten ikke forlade stedet - det var underligt? Men hjemad gik det nu alligevel. Efter lidt vildfarelser, nåede jeg hjem til en bekymret familie, som ikke kunne forstå, hvor jeg var blevet af? Jeg luskede mig ud lidt over en time tidligere og kom tilbage med små 10 km. i benene.
Jeg snuppede et dejligt varmt karbad, mens de andre gik ned og spiste morgenmad - de kunne kun lige nå det, før køkkenet lukkede. Anne kom dog lige op med en toast, så jeg havde lidt at køre på, når vi skulle mod Loch Ness.
Da vi var samlede igen og jeg var renvasket, tog vi afsted mod Fort Augustus og Loch Ness