Home

Temarejse.com

Fredag d. 10 august 2012 - afgang til Hamborg

Anne havde arbejdet over i ugens løb, så hun kunne komme hjem allerede kl 12:30. Vi pakkede tingene ud i bilen og kørte hjemmefra ca, kl. 13:00. Bilen var tanket, olien tjekket og der var fyldt sprinklervæske på. Jeg manglede kun at få tjekket dæktryk. Det blev klaret i Ødum og så var vi på vej.

De 380 km. blev klaret med et stop efter Kolding og derefter på Hüttener Berge i Tyskland.

Renaissance Hotel ligger centralt i HamborgHotellet lå inde i den centrale del af Hamborg. Så det sidste stykke vej var små gader og stræder. Vi fandt dog hotellet uden de store problemer kl. 17:30. Værre så det straks ud med en P-plads. Anne stod ud af bilen og løb ind på hotellet for at få hjælp til at finde et sted til bilen. Imens cirkulerede jeg på gaderne foran hotellet. Pludselig fik Gustav øje på et P-hus, der lå lige over for hotellet. Han smuttede ud, så han kunne fortælle Anne, at vi havde fundet et sted og at hun bare skulle vente. Imens parkerede jeg bilen. Karl blev siddende, mens jeg hentede de 2 andre og så var vi landet.

Inde på hotellet blev vi modtaget af flere ansatte, der straks tog sig af vores bagage og vi blev tjekket ind. Værelset - eller rettere suiten - var fantastisk. Den lå på 4. sal, og der var masser af plads. Det eneste problem var, at børnenes seng var lidt lille. Vores var til gengæld enorm. Derudover var der et stort skrivebord, sofa og lænestole, samt masser af gulvplads.

Jeg konstaterede, at der ikke, som lovet, var internetadgang. Efter et opkald til receptionen blev det klaret.

I og med, vi nu var på plads, var der kun én ting, jeg manglede efter den lange og varme biltur - en kop kaffe. Anne og jeg ville derfor nedenunder på fortovsrestauranten og Gustav ville med.

Kl. 18:30 kunne vi sige: "Nu er vi her". Turen havde således taget 5½ time.

Vi fiskede et kort i receptionen og gik op på værelset og fik os orienteret på kortet. Vi satsede på Colonnaden, en gade, hvor der ligger flere restauranter, man kan vælge imellem. Anne og jeg havde været der for ca. 14 dage siden og der var der rigtigt mange gæster på en hverdagsaften. Denne fredag aften var der dog ikke mange mennesker. Det hele virkede ret dødt. Det var også blevet køligt, så man kunne ikke sidde ude længere.

Tænk dig om en ekstra gang før du vælger at spise her!Vi fandt en Italiensk restaurant "La Pergola Due". Heller ikke indenfor var der ret mange gæster. Vi blev enige om, at det var fordi, feriesæsonen var forbi i Tyskland.

Vi bestilte forretter og hovedretter og drikkevarer. Vi var alle lidt oppe at køre efter den lange tur. Man får en slags jet-lag, når man flytter sig til nye omgivelser, også selv om man ikke letter så meget som én meter fra jorden. Det er i hvert fald vores erfaring.

Anne og jeg havde bestil et miks fra 5 forretter. Vi fik hver en tallerken med nogle kolde strimler gulerødder, lidt broccoli, et par champignon (kolde), lidt rød peber og et par jalapenõs. Gustav fik en lille pande spinat og ost. Det hele var stegt/kogt ned med ost - det var dårligt tilberedt. Karl fik tomat og mozzarella. Det begyndte ikke godt.

Da hovedretterne kom, fik Karl og jeg pizzaer, hvor bundene var tynde og "karkludsagtige". Gustav havde bestilt en varm skaldyrsanretning med muslinger, blæksprutter og rejer. Han fik nøjagtigt det samme, som han havde fået til forret; nedsmeltet ost over noget ubestemmeligt, der angiveligt var blæksprutter - intet tegn på rejer eller muslinger. Anne var nogenlunde tilfreds med hendes pasta med spinat.

Det sted har ingen eksistensberettigelse, før de får en ny kok! Tjeneren kunne heller ikke helt forstå, hvorfor der ikke faldt drikkepenge af. Jeg ville slet ikke tage diskussionen. Jeg var for træt til at sige tingene på en ordentlig måde - så hellere holde mund.

Så til dig, der læser dette: Kommer du til Hamborg og skal du i byen og spise, så hold dig langt væk fra La Pergola Due på Colonnaden. Alternativt kig godt på de retter, der allerede er serveret til andre kunder. Så kan du få en ide om kvaliteten, eller manglen på samme.

Vi forlod restauranten. Ungerne var lidt visne og jeg var sur. Vi gik ned til  for at kigge på livet ved søen. Her gav vi hinanden ord på, at NU ville vi have en god aften.

Kinabyen i baggrunden på Rådhuspladsen i HamborgVi kiggede lidt på seje biler, samt en enorm Apple Store, der godt nok var lukket, men der gik en del ansatte rundt derinde. Anne var overrasket over deres tilsyneladende høje nørd-faktor. Som hun sagde det, så "havde hun forventet, at de var mere tjekkede". Det var jo en klar fornærmelse, rettet direkte mod mindst to andre i familien. I den gode stemnings hellige navn valgte vi dog at ignorere hende.

Vi gik videre ind til rådhuset, hvor der var opstillet en hel lille kina-by. Der hang røde drageballoner og var opstillet små pagoder og en drageport dannede indgangen. Der var masser af små boder, men de var desværre i færd med at lukke ned, da vi kom.

Vi gik derfor videre ind på rådhuset, hvor der var en udstilling med fokus på Kina/Østen. inde i rådhushallen. Her var der også en gæstebog, som Karl og Gustav satte deres signatur i. Så kan de vende tilbage om 50 år og sige, at dér var vi sammen med Far og Mor".

Ude på rådhuspladsen fangede vi en cykeltaxa - eller rettere, han kom hen til os, der ventede ved hans taxa. Det var en ung og smilende mand, der tilbød at køre drengene hjem på hotellet for 5 Euro. Det behøvede vi ikke at tænke over ret lang tid. Sikke en oplevelse, de kunne få allerede den 1. aften. Så ind med dem, et nøglekort i lommen på dem og så rullede de ud i den mørke storbys gader med retning mod Renaissance Hotel.

Cykeltaxa til drengene - en oplevelse for dem og ro til osAnne så lidt bekymret ud, men der var nu ikke noget at frygte. Cykeltaxaer er nøjagtigt lige så velorganiserede med hensyn til identifikation, tilladelser, kontrol og alt det andet, som gælder for almindelige taxaer. Når der dukker noget nyt op som f.eks. cykeltaxaer,  finder tyskerne hurtigt et passende system, så det hele ikke risikerer at ende i kaos.

Hjemme på hotellet rodede jeg med telefonerne, hvoraf kun 1 ud af 4 fungerede. Det viste sig senere, at jeg skulle have tilmeldt dem en speciel service, allerede i Danmark. Det var lidt træls, for de var tiltænkt som en sikkerhedsline, når vi næste dag skulle i Hamburger Dom. Uden telefoner var det ikke sikkert, at vi ville lade ungerne gå alene rundt dernede.

Kl. 22-23 stykker bragede det løs ovre fra Hamburger Dom. Hver fredag aften brænder de en kolossal mængde fyrværkeri af. Vi kunne ikke se så meget fra hotellet. Kun de raketter, der fløj allerhøjest, var synlige over de høje huse foran hotellet.  Høre det kunne vi til gengæld og det blev ved i meget lang tid.

Vi delte sengene, så Gustav lå alene i den ene seng, mens Anne og Karl fik kanterne i den store. Ergo var der kun midten (læs: konstant dyne) til mig.

 

Last Updated (Friday, 17 August 2012 19:23)

 

27. juli - alle hjemme igen

Vi havde bestilt telefonvækning kl. 05:45, da vi skulle nå at hente ungerne i Randers kl. 12:45. Derudover skulle vi også nå at købe ind hos Otto Duborg

Farvel HamborgVi tjekkede ud ved en lille, kraftig og meget sur receptionsdame med navnet Y. Göring og gik derefter ind og "nød" synet af hagekorsmosaikkerne til morgenkaffen.

Efter endt morgenmad slæbte vi tingene ned i P-kælderen, hvor vi betalte en mindre formue - ca.  300-400 kroner for de 3-4 dages parkering. Herefter forlod vi Hamborg og begav os ud på vores 384 kilometer lange tur.

Vi købte et stort læs sodavand samt lidt vin hos Otto Duborg. Vel ankommet hjem, pakkede vi ud og Anne hentede ungerne i Randers og købte ind, mens jeg hentede computere mv.

Da vi alle var samlede, blev der udvekslet "fraværsgaver". Anne og jeg fik en god rødvin (Pinot Noir) af Karl og en samlekasse af 4 skotske specialøl med tilhørende historisk baggrund af Gustav.

Gustav fik sine stikker og Karl en ventilator til PCens USB port.

Last Updated (Tuesday, 14 August 2012 10:53)

 

26. juli - Alternativ bydel - Sternschanze

Spiste morgenmad kl 9. Vi snakkede igen om, hvad vi skulle finde på. Efter endda at have overvejet at tage hjem, besluttede vi, at vi ville forsøge at finde noget i byen, der var lidt mindre velordnet, end det vi havde set hidtil.

Det besatte hus på SchulterblattVi spurgte i receptionen, hvor vi fik et overraskende godt svar. Pigen var klar over, hvad vi ledte efter og henviste os til et område i bydelen Sternschanze - der lå ca. 1-2 km. fra hotellet og omkranses af gaderne Schulterblatt, Susannestrasse og Schanzenstrasse. Her var der angiveligt ingen konceptrestauranter og butikker, kun mindre selvstændige forretninger, hvor initiativ og kreativitet boblede.

Således inspirerede på ny, gik vi fra hotellet mod bydelen. Her gik vi langs Planten un Blomen parken og passerede det markante TV-tårn. Videre gik det gennem endnu en lille park, hvor der dukkede en norsk træhytte op? Det var noget med børneaktiviteter at gøre, men man kunne også spise på stedet.

Ankommet til Schanzenstrasse, kunne vi se, at der ganske rigtigt var tale om en anden slags bydel. Der var et langt mere broget bybillede og mange små og forskellige butikker. Vi endte på en lille restaurant på Schulterblatt, hvor vi fik en is-te og kiggede på omgivelserne. Lige over for, hvor vi sad, lå et besat hus, hvor unge mennesker i punkerdress havde ophold. Udenfor holdt der salgsbiler, hvor man kunne købe sandwich og andet fast-food. Der var gang i gaden og en del at se på. Vi gik videre og gennemtravede området. Vi fik også besøgt et par butikker. Anne købte bl.a. en stor næse, der kunne anvendes som sæbedispenser. Når man trykkede på "dyret", kom der snot (sæbe) ud af det ene bor. Det er sådanne ting, der giver livet værdi for hende.

MusikbutikkenOmrådet er dog ikke særligt stort, så der gik ikke lang tid, før vi havde set det meste. Vi gik derefter videre ned mod havnen. Vi havde en løs plan om at spise på Fischmarkt - et område, hvor der bl.a. ligger en mexikansk restaurant.

På vej derned spottede jeg en musikbutik. Jeg havde planer om at købe trommestikker til Gustav, der i sommerferien var kommet i gang med at spille på trommer. Derfor måtte vi jo lige derind. Butikken lå for sig selv i noget kedeligt 50-60er byggeri. Indenfor var den overfyldt med instrumenter og udstyr. Da vi kom ind, lød der en stemme fra "dybet". Det var en ung mand, der tilbød os assistance. I første omgang ville vi dog bare kigge, for der var rigtigt meget at se på.

Senere spurgte vi til trommestikkerne og så rullede han sig ellers ud med råd og historier. Der var flere trommestikker at vælge mellem, men specielt ét par, ville han gerne anbefale - også selv om det måske var overkill til en nystartet wannabee trommeslager. Han fandt en brugt og totalt gennemtæsket udgave af stikkerne i en skuffe og fortalte glædestrålende, at det var nogen, han havde fået af et amerikansk heavy metal band. De havde besøgt butikken og for at sikre sig, at de fik de rigtige stikker, havde de medbragt dette eksemplar, så han kunne få et indtryk af, hvor meget de skulle kunne modstå. Sådan solgte han os de bedste stikker i butikken. :)

Beatles' hotelVi snakkede lidt løst og fast og på et tidspunkt faldt snakken på The Beatles. De blev jo i sin tid opdaget netop i Hamborg - nærmere bestemt Reeperbahn. Det sjove var så, at de boede på et hotel, der var nabo til musikbutikken, som også lå der den gang.  Fluks ude af butikken, fik vi fotograferet hotellet, der også stadig eksisterede - om end ikke ligefrem i bedste velgående. Men det lå der lige for øjnene af os. Sjovt som oplevelser og historier dukker op, bare man spørger sig lidt frem.

Vi gik ned ad Budapester Strasse - en meget stor vej, der løber på bagsiden af fodboldklubben FC St. Pauli's baneanlæg. Her havde Anne et mindre toiletintermezzo, da alle offentligt tilgængelige toiletter på vores vej havde vist sig enten lukkede eller i stykker.

Vi måtte derfor købe en kop kaffe på en restaurant i begyndelsen af Reeperbahn, så Anne kunne falde til ro igen. Herfra gik vi videre ad Helgoländer Allé, hvor man gik under en stor vejbro, hvor der lå utallige madrasser og papkasser. Her boede der tydeligvis masser af hjemløse om natten. Det var så en af Hamborgs skyggesider.

Skyggesider var der ellers ikke så meget af, når det kom til den ordrette betydning. Solen stod igen fra en skyfri himmel og luften var ulidelig varm. Vi endte på Landungsbruchen - et kajanlæg, hvorfra der sejler  turbåde. På selve kajen ligger der utallige restauranter og boder og vi forsøgte at finde noget, der var lidt interessant. Det var dog alt for turistet, så der var ikke rigtigt noget, der tændte os. Derudover var der slet ingen steder med skygge, så jeg havde det forfærdeligt.

Udsigt over Hamborg fra vores hotelværelseVi forlod stedet og gik op mod byen igen. Fokus var i første omgang blot at finde et stræk, hvor der var lidt skygge. Igen fører den slags umiddelbare handlinger ofte noget godt med sig. Pludselig stod vi foran en portugisisk restaurant - Julios restaurant og Tappas Bar på Ditmar-Koel-Strasse - hvor menukortet så ekstremt lækkert ud. Her fik vi 2 gange forret, 1 gange 4 slags fisk, 1 gange stegt rødtunge. Det hele med tilbehør og øl. Alt inklusive drikkepenge for under 20 Euro! En af fiskene var endda en reel tunbøf - noget der alene koster mindst 50 kroner hos en dansk fiskehandler. Derudover var der også et stort stykke torsk, en blæksprutte og en fisk, jeg ikke kunne bestemme. Alt grillet og serveret på lækreste vis af en venlig midaldrende tjener/indehaver. 6 ud af 6 mulige traktordæk herfra - besøg dem, hvis du er i Hamborg. Du kan næsten ikke blive skuffet.

Eneste minus var et par insisterende musikanter, der havde trang til at synge for os. De sang ikke specielt godt og jeg finder det ekstremt pinligt, når den slags sker, så jeg vinkede dem af. Fornærmede gik de videre til den næste restaurant. Men det var så ikke portugiserens skyld.

På grund af mine problemer med varmen måtte vi tage en taxa hjem til hotellet. Jeg orkede ikke at gå i den hede. Hjemme tog vi en eftermiddagsblunder. Rengøringen vækkede os en halv time senere kl. 16:30!

Da klokken var omkring 18:30 gik vi ud fra, at det nok var blevet lidt køligere igen. Vi havde spottet en indisk restaurant i byen, der lå på Neuen ABC Strasse. Hvorfor så ikke lige prøve en tysk udgave af Vindaloo, eller Korma? Stedet lå i en relativt nybygget gård. Der var ikke så meget at se på, og igen var det hele meget sterilt. Selve restauranten var enorm flot og fuldstændig gennemført til mindste detalje. Vi fik god mad. Anne spiste den føromtalte Vindaloo og jeg prøvede en anden ret. Intet ondt at sige om stedet, udover at det ligger i meget kedelige omgivelser mellem aftenskoler og managementfirmaer.

Vi forlod stedet og gik hjemad og nød turens sidste blik over søen ved Jungfernstieg. Hjem gennem parken, hvor vi på en bro "oplevede" Tysklands svar på Mungo Jerry. En fyr der spillede guitar, mens han brølede en sang.

Vel ankommet på værelset planlagde vi næste dags hjemtur, hvor vi skulle koordinere morgenmad, grænsehandel og afhentning af ungerne, der kom hjem fra ferie hos Mormor og Bedstefar i Nordjylland.

 

 

Last Updated (Wednesday, 15 August 2012 04:59)

 

25. juli - Miniatur Wunderland, Hamburger Dom

Jeg ved ikke, hvor længe vi sov, men vi spiste morgenmad på hotellet omkring kl 9-10. Klientellet ved morgenbuffeten var meget blandet. Især nogle midaldrende, engelsktalende, langhårede typer fangede mit blik. Jeg er overbevist om, at der var tale om et omrejsende rockband. Jeg kunne ikke genkende dem, eller se andre tegn på, hvem de var, ud over enkelte havde ordet "Crew" skrevet på deres T-shirts og jakker.

Hm...Nogle store glasruder, der adskilte restauranten fra receptionen, var også ganske interessante. Ruderne var udsmykket med matterede mønstre, der blev dannet af streger, der knækkede i vinkelrette knæk. En del af disse streger skabte tilfældige mønstre og former, herunder en hel del store hagekors! Måske er det bare os danskere, der hænger fast i den slags minder. Jeg tror ikke, jeg havde accepteret den form for kunst, hvis jeg var tysk hoteldirektør. Men det er jeg så heldigvis ikke.

Efter morgenmaden satte vi os ud på terrassen for at lægge en plan for dagen. Møblerne var underligt ubekvemme og meget lave. Senere kom der dog en hotelmedarbejder med hynder til møblerne. De var lige så store som møblerne selv, så det hjalp gevaldigt på siddehøjden.

Dagen før havde jeg været plaget af varmen. Dagen i dag bød på mindst lige så høje temperaturer. Vi skulle regne med 25- 28 grader! Vi ville ned til Speicherstadt, et område, der ligger nede ved havnen. For at undgå, at jeg skulle få tidligt gennemblødt T-shirt, ville vi tage toget derned, også selv om der kun var et par kilometer at gå.

Det viste sig senere, at den plan var omsonst. Dels skulle vi alligevel gå ret langt til den første U-Banh og tidsmæssigt vandt vi intet, da vi skulle skifte tog og derudover var togvognene meget varme at opholde sig i.

Vi ankom således til Baumwall stationen lige ved turbådene og Speicherstadt. Sidstnævnte er fra den tid, hvor Hamborg var en af de helt store indskibningshavne for skibe, der kom med krydderier fra Østen. Der er sågar et krydderimuseum på stedet - verdens eneste i følge dem selv. Vi gik over broen til selve bydelen, hvor Miniatur Wunderland og Hamburger Dungeon også lå. Vi gik langs kanalen ved Kehrwieder, hvor vi straks spottede en gammel "ven". Det var Kapitän Prüsse, en båd vi havde sejlet med i 2009, da vi var her med ungerne. Navnet er på mange både, men vi kunne genkende "vores" på måden sæder og soltag var bygget på. Det huskede vi tydeligt, fordi vi i sin tid oplevede at sejle i haglvejr.

KehrwiederNød en kold vand/kaffe på en lille restaurant, før vi gik mod Miniatur Wunderland. Stedet rummer Europas største modeljernbane. Vi havde besøgt stedet 3 år tidligere og det var i sandhed imponerende. Det eneste problem er, at det også er et uhyre populært turistmål. Derfor måtte vi også denne gang opleve, at vi i stedet for at få adgang, blev sendt ind i et andet rum sammen med andre "billetløse" turister, hvor vi blev orienteret om, hvordan vi kunne købe billet nu og på den måde være garanteret adgang om x antal timer. Livet er for kort til at vente på den slags, så vi gik bare igen og valgte i stedet at se på, hvad Hamborg ellers kan tilbyde.

Uden yderligere plan gik vi op mod centrum. Via en Starbuck's endte vi på Mönckebergstrasse - en gade i byens indkøbscentrum. Her var der naturligvis alt muligt at se på. Jeg må dog sige, at på nogle felter virker Tyskland som et ret kedeligt land, når det kommer til butikskultur. Det hele er så velordnet, stringent og planlagt, at der slet ikke er plads til de lidt "skæve" og sære butikker. Hvis der var, ville man sikkert finde plads i en bydel til dem, rette det hele ud, sætte det i system og til sidst sætte et skilt på, der kunne præcisere, at her er der tale om alternative butikker. På det felt er England klart mere interessant.

En lille afstikker oppe ved Hauptbahnhof, sendte os til en butik, der var et eldorado for mig. Det var Saturn, et supervarehus der handler med alt inden for computere, mobiltelefoner, køkkenmaskiner, hårde hvidevarer og alt muligt i tilbehør. Jeg granskede især de bærbare computere og sjovt nok, så er Tyskland, på trods af deres lavere moms, ikke i stand til at konkurrere med de danske priser - i hvert fald ikke, når det kom til slagtilbud.

Efter Saturn gik vi hjem til hotellet over Lombardsbrücke og gennem den lille park foran hotellet. Igen var der mange mennesker på grund af solen og varmen - pyha.

Endelig et ordentligt måltid madOmkring kl. 17-18 stykker gik vi ned for at finde et godt spisested. Især Anne fortjente noget bedre end gårsdagens dildsild. Vi havde spottet flere interessante restauranter på Colonnaden, gaden fejlede jo ikke noget. Vi satsede på noget sikkert og jeg havde set mindst 2 italienske restauranter på stedet. Der gik da heller ikke længe, før vi var bænket udenfor på en lækker restaurant, der var præget af rød, grønne og hvide farver. Anne var igen modig og nød en omgang pasta til hovedret, hvor jeg satsede på en sikker pizza.

Mætte efter et lækkert måltid gik vi planløst gennem byen på kryds og tværs. Både denne dag og dagen før havde vi set flere af byens cykeltaxaer. Det er trehjulede og overdækkede cykler med "chauffør", der kan lejes helt som en alm. taxa. Jeg lavede lidt grin med, at de sikkert ville blive glade for at få mine 115 kg. på ladet. Senere gik det op for mig, at de har indbygget en elektrisk hjælpemotor, der støtter, når det går op ad bakke, eller når store mennesker skal transporteres. På trods af dette vil jeg alligevel ikke byde en af de spinkle unge den udfordring, det ville være at trække mig rundt ved pedalkraft.

Hamburger DomUnder vores lange aftenvandring passerede vi bl.a. civilretten og by- og landsretten. To imponerede gamle bygninger. Kort efter så vi indgangen til et tivoli. Allerede aftenen før havde vi bemærket et stort pariserhjul i det samme område. Da vi alligevel ikke havde andet at lave, valgte vi at gå ind på pladsen. Det viste sig at være en fremragende ide. Indenfor var det, der viste sig at være "Nordens" største tivoli, og det var i sandhed enormt. Jeg har aldrig set noget så stort. Vi bevægede os gennem det hele i løbet af de næste 3-4 timer - godt nok med et stop, for at købe en øl - men hold da ferie, hvor var det stort. Ikke nok med, at der var meget at se, men alle forlystelser var også bare større og mere effektfulde, end noget jeg har set før. Hvis en tombola er 5 meter høj i f.eks. Tivoli, så var den 15 meter høj her. Hvis spøgelsestoget i Tivoli er i 2 etager, så var det i 3 etager her og tilmed med levende aktører iblandet.

Når et barn vandt en præmie på lodder, gik der nærmest et underholdningsshow i gang på scenen, hvor barnet skulle vælge blandt alle frit-valg gevinsterne, mens en talkshow lignende vært, interviewede det glade barn - og forældre. :) Overalt var der boder med wraps, slik, pølser, pommes frites, majskolber, ribben, o.m.a. Der var rigtigt mange øltelte/boder, hvor man kunne sidde og få en drink, mens lysinfernoet og de utallige gæster passerede forbi.

Senere gik det op for mig, at der ikke bare er tale om et tilfældigt omrejsende tivoli- nej det her var Hamburger Dom - et begreb i Hamborg, ja måske i hele Tyskland. Det bliver opstillet ca. en måned i juli/august (Sommer Dom) og en måned i november/december (Vinter Dom). Tidligere var der også et forårs Dom, men det er der angiveligt ikke mere. Dom har hvert år op mod 10 mio. besøgende og der var også mange mennesker, mens vi var der. Jeg skulle lige imponere Anne og ringede 2 ud af 3 mulige klokker i en gammeldags hammer-på-pæl forlystelse. Jeg vandt en rose og et skilt. Rosen fik Anne og jeg beholdt skiltet, hvorpå der stod noget med, at såfremt man havde fundet mig på gaden, skulle jeg bringes til en adresse, jeg selv skulle udfylde.

Det eneste, der ærgrede os den aften, var, at ungerne ikke var med. Det her burde de have oplevet. Mæt af mad, øl og sanseindtryk gik vi hjem til hotellet. På vejen hjem passerede vi en meget stor tremmebelagt bygning, hvor der også var mure med pigtråd og vagttårne. Senere fandt vi ud af, at det var Hamborgs arresthus.

Oppe på 25 etage, snakkede vi om, hvad næste dag skulle bruges til. Det var svært at finde på noget, der kunne matche de 2 første dage, så vi måtte først sove på det hele.

Last Updated (Wednesday, 15 August 2012 04:41)

 

24. juli - Reeperbahn

Anne kørte op til Mormor og Bedstefar i Nordjylland sammen med ungerne dagen før vores tur. Hun vendte selv tilbage på dagen, hvor vi skulle køre til Hamborg.

Vi kørte hjemmefra kl. 13. Der var ca. 380 km. til Hamborg, så vi havde masser af tid. Det betød også, at vi gjorde holdt et par gange på rastepladser. Det var første gang, vi kørte til Tyskland med fungerende GPS og europakort. Det gør alting meget lettere og langt mindre stressende. Dog, da vi ankom til Hamborg og skulle finde det markante hotel, var der naturligvis vejarbejder, der spærrede de veje, GPSen havde udvalgt. Til sidst lykkedes det dog og vi fandt hotellets P-kælder uden yderligere komplikationer.

Radisson HamborgRadisson i Hamborg er spektakulært. Det er en af de højeste bygninger i byen og derudover er det en arkitektonisk perle.

Ankommet ved receptionen - med vores "80-er hippe" Asics sportstaske i klare neonfarvede trekantmønstre - blev vi modtaget af en venlig receptionist. Belært af erfaringer fra tidligere besøg på andre hoteller, spurgte jeg til et "room with a view". Hun kiggede efter i sit system og spurgte derefter "smoker or non-smoker?". Det var for det første noget af en overraskelse, at der stadig findes steder i verden, hvor det valg ikke er fjernet ved lov. Det skulle også senere vise sig, at Tyskland er et mere liberalt land på det felt end f.eks. Danmark og England.

Næste overraskelse var, at vi fik et værelse på 25. etage - en af de øverste i bygningen - det med udsigt ud over søerne og resten af Hamborg. Vi var begejstrede. Værelset var perfekt til os. Uden børn var det total luksus. Al den plads vi havde brug for, hjemmebar, skrivebord, fri Wi-Fi, ja alt hvad hjertet begærer, når man som os, var på en 3-dages partur.

Selv om vi følte os meget heldige, var det trods alt ikke værelset, vi var kørt til Hamborg for at se. Så efter vi havde indrettet os, gik turen videre til fods mod byens centrum.

Hotellet ligger lige i kanten af en park - Planten un Blomen. Der var højt solskin og mere end 25 grader, så parken var fyldt med mennesker, der slappede af. Gennem parken var der ca. 500 meter til den centrale del af byen. Vi var sultne, så vi ledte efter et spisested. Colonnaden var en gågade, hvor restauranterne lå på stribe og de fleste seDie Kartoffelstuberverede udenfor. Det gode vejr gjorde, at der var pænt fyldt op de fleste steder.

Først skulle vi dog skaffe kontanter, så vi gik på jagt efter en kortautomat. Efter lidt roden rundt i smågader og et indkøbscenter fandt vi en Deutche Bank på Jungfernstieg. Derefter gik det tilbage til Colonaden. Her kiggede vi på de forskellige restauranters spisekort, indtil vi fandt et sted, der tilsyneladende adskilte sig fra de øvrige - en kartoffelrestaurant. Selv om vi fint kunne oversætte ingredienserne på menukortet, havde vi ikke et klart billede af, hvad restauranten kunne byde på. Anne er vild med kartofler og man kunne også få en steak til mig. Vi kunne også se, at der var opstillet små pander med kartoffelretter på de borde, hvor der allerede sad gæster. Vi forestillede os begge, at her var der tale om en restaurant, hvor man eksperimenterede med fokus på den ene ingrediens. Her måtte der være mulighed for at få en oplevelse.

Anne bestilte matjesfiletter og pandekartofleSmarte minibilerr. Jeg bestilte en steak med bagt kartoffel. Først fik vi dog en forret, en kartoffelsuppe, der var lidt kedelig og med ekstremt meget ost. Min hovedret var fin, omend meget traditionelt serveret. Her var der ikke tale om en ret, der var kommet til verden som følge af en energisk og moderne chefs trang til at eksperimentere. Næh, det var en ret, som den er serveret gennem de sidste 40 år. Det var uangribeligt men ikke helt det, jeg havde forestillet mig.
Det var værre med Annes ret. Hun fik godt nok en pande med brasede kartofler opstillet på kunstnerisk vis i en holder med levende lys under, men fisken var klart en overraskelse. Det var simpelthen 2-3 kolde sild i store mængder usødet dilddressing, der var væltet ned på tallerkenen og drysset med lidt grønt! Det var synd for Anne. Senere har vi ladet os fortælle, at der angiveligt er tale om en helt traditionel tysk ret. At det ikke levede op til vores forventninger, kan vi jo ikke bebrejde restauranten.

Vi forlod stedet og endte på søfronten ved Jungfernstieg. Inde i byen ligger der 2 søer. Den sydlige hedder Binnenalster - den nordlige Aussenalster. Ved den sydlige kant af Binnenalster er der flere kafferestauranter og spisesteder. Man kan også tage rundture med turbåde, der sejler hver halve time. Der var sort af mennesker, der nød det gode vejr. Ude på vejen passerede alle mulige køretøjer, lige fra små selvbyggere over Smart Cars, til limousiner og de dyreste sportsvogne, der kan købes for penge. Det rekreative områdes historie rækker helt tilbage til 1300 tallet, hvor det også blev brugt til afslapning af datidens indbyggere i Hamborg.

Midt i Hamborgs hede nattelivVi gik planløst videre ned i byen, hvor vi nød et par drinks, indtil vi til sidst endte på Reeperbahn. Gaden, som de fleste har hørt om, er et langt hovedstrøg, der er fyldt med butikker og barer.  Der er stærkt fokus på sex og porno, så det var som Istedgade blot 10-100 gange større. Selv om der naturligvis er gang i gaden og man også ser alt fra tiggere, lommetyve, rodløse punkere til forretningsdrivende, der inviterer en til deres forskellige "shows", så virker det hele ganske velordnet. Tysk grundighed gør, at alle de nysgerrige, der klart dominerer billedet, trygt kan bevæge sig rundt mellem alle "synderne". Der er ingen prostitution på selve gaden. Det foregår i stedet i en lukket gade, der ligger lige på hjørnet, lige ved en stor politistation. Gaden er lukket for kvinder - kun indbudte er velkomne - så vi kunne ikke gå derind. Vi fik også først fortalt, at gaden overhovedet eksisterede, da vi kørte hjem med taxa. Så det hele er både diskret og velordnet. Tysk grundighed.

Vi havnede på en fortovsrestaurant, hvor vi nød adskillige drinks. Stedets Gin og Tonic blev leveret med store mængder gin og en mere diskret portion tonic. Resten af aftenen gik med at have det sjovt  og opleve alt det, der skete omkring os. Hjem til hotellet med taxa.

Last Updated (Tuesday, 14 August 2012 10:53)

 
Nyt fra nær og fjern