Så skete det. Jeg var 59 år og vi havde besluttet at min 60 års fødselsdag skulle holdes i Cambridge. Årsagen var at Karl er startet på Computer Science på universitet der og det var således den eneste realistiske chance for, at vi alle 4 kunne samles på dagen.
Der var booket bord på en god restaurant til om lørdagen og værelser på Hotel Hilton City Center.
Gustav, Anne og jeg fløj fra Billund til Stansted fredag morgen og ankom til Cambridge omkring middagstid. Vi fik udleveret nøgler til hotellet og læssede vores ting af. Anne og jeg ville ned i byen for at få en øl og lidt at spise. Vi spurgte i receptionen, om de kunne foreslå et godt sted i nærheden. Conciergen tænkte sig lidt om og forklarede derefter vejen til et godt sted med navnet Eagle Bar.
Med det samme vi trådte ind, kunne jeg genkende stedet. Vi har været i byen 2 gange tidligere, mens drengene var teenagere. En af disse, har vi med stor sikkerhed været der.
Gustav var ikke gået med os i første omgang, men dukkede op lidt senere efter Anne havde været ude og finde ham.
Landet på baren og lettere udmattede spiste vi god mad og fik engelske lunkne øl.
Vi havde orienteret Karl over Messenger om, at vi var kommet. Han kunne dog først møde os efter 19:30, hvor hans sidste supervision var overstået. Indtil da, måtte vi klare os selv.
Vi strejfede lidt rundt i byen - bl.a. på det store marked på markedspladsen, før vi gik tilbage til hotellet.
Hen under aften meddelte Karl os, at hans supervision var overstået. Han foreslog, at vi mødtes ved Sidney Sussex - et College i byen. Med lidt forvirring efter Annes vejvisning, som sendte os ind på bagsiden af colleget lykkedes det os til sidst at finde hinanden. Gensynsglæden var stor, men Karl virkede lidt stresset over at se os. Jeg tror, han mentalt påtog sig ansvar for vores velbefindende og det er lidt af en udfordring.
Han fandt et godt spisested, hvor vi nød en omgang Fish&Chips med øl og cola til. Retten er blevet en lille fredagstradition for Karl og det passede os andre rigtigt godt.
Det var lidt mærkeligt, at vi blev samlet på den måde. Altså det at vi skulle rejse, for at ses. Desuden var der gået lang tid siden sidst. Det tog således lidt tid at finde på plads og falde til ro sammen.
Efter spisning aftalte Gustav og Karl, at de skulle ned i baren på Karls College. Anne og jeg blev slet ikke inviteret. Det var en lettelse for Gustav, som jo naturligvis stillede op til turen, men nok frygtede, at han skulle være klæbet op af mor og far hele tiden.
Drengene tog afsted og Anne og jeg gik så tilbage gennem byen, der allerede var lettere præget af den kommende højtid.
Vi købte lidt ind i et supermarked - bare noget vin og Nescafe, så vi kunne overleve på hotelværelset.
Vi besøgte også en stor bar ikke langt fra hotellet, hvor vi bl.a. mødte en fuld kunstmaler. Mere om det senere.
Tilbagge på hotellet nappede vi drink i den lettere kedelige bar, før vi gik op og faldt til ro.