Jeg vågnede kl. 5. Det tordnede stadig, men det var blevet lyst. Jeg satte mig derfor ud på balkonen for at se byen vågne.
Da Anne vågnede et par timer senere var temperaturen faldet til 14 grader mod de trykkende 33 grader dagen før - dejligt.
Der var ikke nogen el-kedel og jeg gik derfor ned for at se om jeg kunne score ét par kopper kaffe med op. Jeg mødte en ung ukrainsk køkkenpige, der virkede ret usikker på det hele. Så hun endte med at arrangere en bakke med muselmalede kopper og tilhørende kaffekande på min forespørgsel om et par kopper kaffe. Hun bad om vores værelsesnummer. Det havde jeg ikke regnet med, så jeg gav hende det nummer, jeg kunne huske og det var forkert.
Senere måtte jeg derfor ringe til receptionen og få nummeret rettet. Det er kompliceret at få morgenkaffe i Østrig, det må jeg sige.
Vi nød kaffen på altanen med udsigt til bjergtoppe i tåge/skyer, 5 store kraner, et krondyr af pap og så naturligvis floden og hele byen.
Kl 08:00 gik Anne og jeg ned og spiste morgenmad. Karl var for træt og Gustav var bevidstløs. Karl stødte dog til senere. Det var kun godt, for vi var tilsyneladende de eneste gæster på hele hotellet. Senere dukkede dog yderligere et par gæster op til den omfattende morgenkomplet.
Restauranten var klassisk østrisk med massivt træ og utallige figurer og symboler - meget påvirket af religion. Anne bemærkede især en basunengel der var svejset på den store pejs.
Karl gik til frisør kl. 10:30 og kom hjem igen lidt senere med en ny fisure og mindre hår. Han, Anne og jeg gik ned i en Spar forretning der lå lidt højere oppe i byen for at købe vand og vin. Karl blev træt af at vente på os, og gik sine egne veje. Da vi var færdige med vores indkøb, trak Karl os med nedenunder, hvor han viste os en forretning med træskærekunst. Inde bag en rude sad en Gepetto-lignende mand og skar i et stort stykke træ. Omkring ham var der hundredevis af figurer i alle størrelser, som kunne købes. Vi gik ind og efter at have kigget os grundigt omkring, valgte Karl at købe en flot lille ørn. Den blev pakket ind, så den kunne komme sikkert til DK med alle lemmer intakte.
Kl. 13:30 gik Karl, Anne og jeg ned og spiste frokost på hotellets egen restaurant. Vi fik pasta og Karl gazpacho. Vi havde vækket Gustav kl. 12, men han ville bare ikke med.
Startede på "bogstavslandeleg". Efter 2-3 bogstaver gik vi op til Gustav og fortsatte her. Gustav tog sig derefter en løbetur. Karl gik ud for at undersøge hvordan man anvender liftkortet. Det endte i sin egen historie. Udkommet var dog, at han på egen hånd gik en lang tur i bjergene for at fotografere de omgivelser, som imponerede ham meget.
Vi to gamle sove en middagsøvn.
Omkring kl 19:00 gik vi alle fire ned for at spise aftensmad på hotellets restaurant. Igen kunne vi sidde ude. Der var dog så køligt, at tjeneren tændte en gasvarmer.
Anne fik en fisk, jeg fik en wienerschnitzel, Karl en "vælg selv pizza" og Gustav en burger med rigeligt med karryketchup.
Maden var fin, men tjenerne var mere optagede af at tale med venner og bekendte. Vi sad derfor med tomme glas o.a. Vi valgte derfor ikke at spise dessert på stedet, men gik i stedet ned på restauranten med de runde ruder ved Hotel Krone.
Efter en velkomst af en gøende hund blev vi bænket. En tjener, der mindede meget om en steward fra serien "Heathrow", sørgede for, at Anne fik et tæppe. Vi bestilte 2 irish coffee, en gratineret dessert til Karl og en Jägertee til Gustav. Gustav havde ikke bedt om den, men tjeneren kunne ikke helt forstå, at han slet ikke ville have noget, så han vendte tilbage og spurgte, om han da ikke ville have en Jägertee. Så kunne Gustav ikke få sig til at sige nej. Tjeneren sagde diskret til mig, at han ville begrænse mængden af rom. Vi hyggede, talte om dagen hændelser o.m.a.
Til sidst gik vi hjem. Gustav ville se nærmere på ure og Karl gik med. Vi to gik op på balkonen, hvor vi drak et par flasker vin og snakkede om året, der var gået og så meget andet.