Sidste hele dag i Lech. Vi var alle ved at være indstillet på, at vi skulle hjem. Vi havde set det meste af det, vi ville se. Karl havde dog stadig ambitioner om et par bjerge, en spa og andre ting.
Vi stod alle op kl. 8 og fik morgenmad sammen. Vi begyndte at planlægge og organisere afrejsen. Vi havde ikke noget hotel i Tyskland. Vi besluttede at vi ville køre, indtil vi ikke gad mere, og så tage et hotel, hvor vi end måtte være.
Vi startede med at dovne lidt på hotelværelset. Omkring kl. 11:30 gik vi op til en lille frokostrestaurant over for Spar. Her købte og spiste vi sandwich og diverse drikkevarer. Gustav snakkede om, at han ville op og se og fotografere "geden" på bjerget.
Sagen var, at der midt på det bjerg, vi havde udsigt til fra balkonen, var placeret et "dyr". Vi mente, at det nok var en kronhjort, og at den sandsynligvis bare var et papskilt. Et var i hvert fald sikkert - levende var den ikke. Men Gustav ville have vished for, hvad det var for en ting.
Spar var lukket efter kl. 12, så vi gik hjem til hotellet. Ikke så snart havde vi sat os på balkonen, før vi fik øje på Gustav, der møjsommeligt arbejdede sig opefter mod "dyret". Til sidst nåede han frem og vi kunne se, hvordan han kredsede om dyret og tilsyneladende fotograferede det fra forskellige vinkler. Kort efter returnerede han og tog en rute med drabelige genveje. Karl kom i mellemtiden ind og stillede op med zoom-objektiv, så vi kunne få nogle gode langdistance billeder af Gustav.
Kort efter Gustavs hjemkomst smuttede Karl. Han tog en mindre bane op til Hohe Lech, hvor bjergene var mindre vilde, end de bjerge, han ellers havde bevæget sig i de foregående dage.
Anne og jeg gjorde ingenting. Mentalt set var vi allerede på vej hjem.
Da Karl kom tilbage nogle timer senere, handlede han og Anne tablet. Anne var ved at gå ud af sit gode skind over hendes efterhånden meget gamle tablet og "tilfældigvis" havde Karl en gunstig løsning. Efter intense forhandlinger blev der aftalt pris og support og så gik tiden med at få Anne installeret på den nye tablet.
Vi spiste på det andet pizzeria i byen. Også her var maden god og betjeningen fin. Stedet var ud over bare at være en restaurant også samlingspunkt for mange af byens lokale. Vi kunne genkende flere af dem, vi tidligere havde mødt i embeds medfør. En af vennerne kom også forbi i en Ferrari og tog afsked med hjulspin og brølende motor.
Hjemme på hotellet skulle Anne have cigaretter, men vi kunne ikke få automaten til at fungere. I receptionen blev vi anbefalet at opsøge en bestemt tjener i Pfefferkorns restaurant. Han havde det nødvendige EC kort. Som sagt så gjort. Anne fik sine cigaretter og alle var glade.
Vi valgte også at tjekke ud for at undgå, at skulle stå med det næste morgen. Lena tog sig af det og vi fik en hyggelig snak om mangt og meget.
Anne gik tidligt i seng, da hun ikke fik så meget søvn sidste nat. Ungerne sad og spillede computerspil eller debatterede på Redit? Jeg læste lidt fag (versionsstyring med Git).
Næste morgen skulle vi køre hjem. En tur på ca. 1.260 km. Vi havde planlagt at køre så mange km. vi orkede og derefter at finde et hotel. På den måde skulle vi kunne være hjemme i løbet af 2 dage. Meteorologerne havde lovet bedre/godt vej i Danmark i løbet af 3 dage, så det var godt timet.