Jeg ved ikke, hvor længe vi sov, men vi spiste morgenmad på hotellet omkring kl 9-10. Klientellet ved morgenbuffeten var meget blandet. Især nogle midaldrende, engelsktalende, langhårede typer fangede mit blik. Jeg er overbevist om, at der var tale om et omrejsende rockband. Jeg kunne ikke genkende dem, eller se andre tegn på, hvem de var, ud over enkelte havde ordet "Crew" skrevet på deres T-shirts og jakker.
Nogle store glasruder, der adskilte restauranten fra receptionen, var også ganske interessante. Ruderne var udsmykket med matterede mønstre, der blev dannet af streger, der knækkede i vinkelrette knæk. En del af disse streger skabte tilfældige mønstre og former, herunder en hel del store hagekors! Måske er det bare os danskere, der hænger fast i den slags minder. Jeg tror ikke, jeg havde accepteret den form for kunst, hvis jeg var tysk hoteldirektør. Men det er jeg så heldigvis ikke.
Efter morgenmaden satte vi os ud på terrassen for at lægge en plan for dagen. Møblerne var underligt ubekvemme og meget lave. Senere kom der dog en hotelmedarbejder med hynder til møblerne. De var lige så store som møblerne selv, så det hjalp gevaldigt på siddehøjden.
Dagen før havde jeg været plaget af varmen. Dagen i dag bød på mindst lige så høje temperaturer. Vi skulle regne med 25- 28 grader! Vi ville ned til Speicherstadt, et område, der ligger nede ved havnen. For at undgå, at jeg skulle få tidligt gennemblødt T-shirt, ville vi tage toget derned, også selv om der kun var et par kilometer at gå.
Det viste sig senere, at den plan var omsonst. Dels skulle vi alligevel gå ret langt til den første U-Banh og tidsmæssigt vandt vi intet, da vi skulle skifte tog og derudover var togvognene meget varme at opholde sig i.
Vi ankom således til Baumwall stationen lige ved turbådene og Speicherstadt. Sidstnævnte er fra den tid, hvor Hamborg var en af de helt store indskibningshavne for skibe, der kom med krydderier fra Østen. Der er sågar et krydderimuseum på stedet - verdens eneste i følge dem selv. Vi gik over broen til selve bydelen, hvor Miniatur Wunderland og Hamburger Dungeon også lå. Vi gik langs kanalen ved Kehrwieder, hvor vi straks spottede en gammel "ven". Det var Kapitän Prüsse, en båd vi havde sejlet med i 2009, da vi var her med ungerne. Navnet er på mange både, men vi kunne genkende "vores" på måden sæder og soltag var bygget på. Det huskede vi tydeligt, fordi vi i sin tid oplevede at sejle i haglvejr.
Nød en kold vand/kaffe på en lille restaurant, før vi gik mod Miniatur Wunderland. Stedet rummer Europas største modeljernbane. Vi havde besøgt stedet 3 år tidligere og det var i sandhed imponerende. Det eneste problem er, at det også er et uhyre populært turistmål. Derfor måtte vi også denne gang opleve, at vi i stedet for at få adgang, blev sendt ind i et andet rum sammen med andre "billetløse" turister, hvor vi blev orienteret om, hvordan vi kunne købe billet nu og på den måde være garanteret adgang om x antal timer. Livet er for kort til at vente på den slags, så vi gik bare igen og valgte i stedet at se på, hvad Hamborg ellers kan tilbyde.
Uden yderligere plan gik vi op mod centrum. Via en Starbuck's endte vi på Mönckebergstrasse - en gade i byens indkøbscentrum. Her var der naturligvis alt muligt at se på. Jeg må dog sige, at på nogle felter virker Tyskland som et ret kedeligt land, når det kommer til butikskultur. Det hele er så velordnet, stringent og planlagt, at der slet ikke er plads til de lidt "skæve" og sære butikker. Hvis der var, ville man sikkert finde plads i en bydel til dem, rette det hele ud, sætte det i system og til sidst sætte et skilt på, der kunne præcisere, at her er der tale om alternative butikker. På det felt er England klart mere interessant.
En lille afstikker oppe ved Hauptbahnhof, sendte os til en butik, der var et eldorado for mig. Det var Saturn, et supervarehus der handler med alt inden for computere, mobiltelefoner, køkkenmaskiner, hårde hvidevarer og alt muligt i tilbehør. Jeg granskede især de bærbare computere og sjovt nok, så er Tyskland, på trods af deres lavere moms, ikke i stand til at konkurrere med de danske priser - i hvert fald ikke, når det kom til slagtilbud.
Efter Saturn gik vi hjem til hotellet over Lombardsbrücke og gennem den lille park foran hotellet. Igen var der mange mennesker på grund af solen og varmen - pyha.
Omkring kl. 17-18 stykker gik vi ned for at finde et godt spisested. Især Anne fortjente noget bedre end gårsdagens dildsild. Vi havde spottet flere interessante restauranter på Colonnaden, gaden fejlede jo ikke noget. Vi satsede på noget sikkert og jeg havde set mindst 2 italienske restauranter på stedet. Der gik da heller ikke længe, før vi var bænket udenfor på en lækker restaurant, der var præget af rød, grønne og hvide farver. Anne var igen modig og nød en omgang pasta til hovedret, hvor jeg satsede på en sikker pizza.
Mætte efter et lækkert måltid gik vi planløst gennem byen på kryds og tværs. Både denne dag og dagen før havde vi set flere af byens cykeltaxaer. Det er trehjulede og overdækkede cykler med "chauffør", der kan lejes helt som en alm. taxa. Jeg lavede lidt grin med, at de sikkert ville blive glade for at få mine 115 kg. på ladet. Senere gik det op for mig, at de har indbygget en elektrisk hjælpemotor, der støtter, når det går op ad bakke, eller når store mennesker skal transporteres. På trods af dette vil jeg alligevel ikke byde en af de spinkle unge den udfordring, det ville være at trække mig rundt ved pedalkraft.
Under vores lange aftenvandring passerede vi bl.a. civilretten og by- og landsretten. To imponerede gamle bygninger. Kort efter så vi indgangen til et tivoli. Allerede aftenen før havde vi bemærket et stort pariserhjul i det samme område. Da vi alligevel ikke havde andet at lave, valgte vi at gå ind på pladsen. Det viste sig at være en fremragende ide. Indenfor var det, der viste sig at være "Nordens" største tivoli, og det var i sandhed enormt. Jeg har aldrig set noget så stort. Vi bevægede os gennem det hele i løbet af de næste 3-4 timer - godt nok med et stop, for at købe en øl - men hold da ferie, hvor var det stort. Ikke nok med, at der var meget at se, men alle forlystelser var også bare større og mere effektfulde, end noget jeg har set før. Hvis en tombola er 5 meter høj i f.eks. Tivoli, så var den 15 meter høj her. Hvis spøgelsestoget i Tivoli er i 2 etager, så var det i 3 etager her og tilmed med levende aktører iblandet.
Når et barn vandt en præmie på lodder, gik der nærmest et underholdningsshow i gang på scenen, hvor barnet skulle vælge blandt alle frit-valg gevinsterne, mens en talkshow lignende vært, interviewede det glade barn - og forældre. :) Overalt var der boder med wraps, slik, pølser, pommes frites, majskolber, ribben, o.m.a. Der var rigtigt mange øltelte/boder, hvor man kunne sidde og få en drink, mens lysinfernoet og de utallige gæster passerede forbi.
Senere gik det op for mig, at der ikke bare er tale om et tilfældigt omrejsende tivoli- nej det her var Hamburger Dom - et begreb i Hamborg, ja måske i hele Tyskland. Det bliver opstillet ca. en måned i juli/august (Sommer Dom) og en måned i november/december (Vinter Dom). Tidligere var der også et forårs Dom, men det er der angiveligt ikke mere. Dom har hvert år op mod 10 mio. besøgende og der var også mange mennesker, mens vi var der. Jeg skulle lige imponere Anne og ringede 2 ud af 3 mulige klokker i en gammeldags hammer-på-pæl forlystelse. Jeg vandt en rose og et skilt. Rosen fik Anne og jeg beholdt skiltet, hvorpå der stod noget med, at såfremt man havde fundet mig på gaden, skulle jeg bringes til en adresse, jeg selv skulle udfylde.
Det eneste, der ærgrede os den aften, var, at ungerne ikke var med. Det her burde de have oplevet. Mæt af mad, øl og sanseindtryk gik vi hjem til hotellet. På vejen hjem passerede vi en meget stor tremmebelagt bygning, hvor der også var mure med pigtråd og vagttårne. Senere fandt vi ud af, at det var Hamborgs arresthus.
Oppe på 25 etage, snakkede vi om, hvad næste dag skulle bruges til. Det var svært at finde på noget, der kunne matche de 2 første dage, så vi måtte først sove på det hele.