Vi ankom i går aftes i mørke og silende regn. Til gengæld stod vi op til morgen til frostklar bjergluft og en fantastisk udsigt til Ardgour. Ardgour et et (høj)landområde der ligger lige på den anden side af fjorden Loch Linnhe. Vores hotel lå lige ud til vandet, så allerede fra hotellets front, fik vi leveret det første betagende indtryk af Skotlands storslåede natur.
Det stille sorte vand i den dybe fjord stod i stærk kontrast til de enkelte hvide vatstrimler, der stille svævede omkring bjergene.
Da vi var gået ud for at spise aftenen før, passerede vi en (lukket) spøg og skæmt forretning. Gustav lod os ikke i ro, før vi havde besøgt forretningen i åbningstiden. Så en spøg og skæmt butik blev vores første udflugtsmål i Skotland. Vi fik os da også turens utvivlsom største grineflip's, da vi på skift afprøvede de indkøbte skotske højlandshatte, med tilhørende rødt hår. Så vi er meget heldige, at vi har en så insisterende dreng.
Da vi havde sundet os, hentede vi bilen på hotellet og kørte mod Nevis Range - et vintersportssted og mountainbikemekka ved foden af Anoach Mor. Den for nogen af os rystende oplevelse, har anne skrevet om i et separat indlæg.
GPS virker ikke
Brug ikke GPS, men kørt efter ruteanvisning i stedet. :)
En af de mere sære ting ved besøget på Nevis Range var, at man på turisbrochurerne advarede de besøgende imod at finde stedet med GPS. GPS virker ikke heroppe, skrev de. Jeg troede det var løgn, men det var helt rigtigt. GPSen viste håbløst forkert. Den viste man kørte på et parallelt spor, langt fra den faktiske vej. Nogle gange genberegnede den ruten og gav håbløse kørselinstruktioner. Jeg har forsøgt at finde en god forklaring på fænomenet. Mit bedste bud følger her: Positionbestemmelse med GPS er ret simpelt. Det afhænger af et udsendt klokkeslæt fra de enkelte satellitter og en viden om deres aktuelle position. Med sigt til 3 satellitter, kan man placere sig præcist i fladt land. Bevæger man sig i højden, skal man kunne se 4. GPS-udstyr siger fra, når det ikke har sigt til 3 satellitter. Det gør det, fordi det ikke kan beregne en position med så få data. I specialtilfældet ved Nevis Range, kan det derfor tænkes, at der præcis er sigt til 3 satellitter og kun 3. GPSen ved ikke, at den befinder sig i bjerge. Den beregner derfor, som om den befandt sig i lavland - det er det, den er programmeret til. Derfor får man de sære resultater. Fænomenet er relativt sjældent, da det kun er i situationer, hvor der er sigt til præcist 3 satellitter og man samtidigt befinder sig i en "unormal" højde.
Vi kom hjem igen tidligt på eftermiddagen. Hele rejsen dagen før havde tappet os for kræfter, så vi måtte bare hjem og hvile. Hotelværelset var bl.a. udstyret med badekar, hvilket Karl straks havde spottet. Så han havde på forhånd lagt beslag på et karbad. Jeg tog en blunder, mens Anne og Gustav snakkede løs og Gustav samtidigt kiggede Youtube over hotellets wifi.
Senere på eftermiddagen gik vi igen på bytur. Selvom det var lørdag, var de fleste forretninger åbne. Noget af det jeg insisterede på var, at jeg skulle finde ud af hvor man kunne købe en såkaldt Topup Voucher til vores Vodafone 3G dongle. Vi købte Donglen i England tidligere på året, men kortet kan kun bruges i en måned, før det igen skal fyldes op. Det viste sig, at en Topup Voucher blot er en kode, der kan købes i et supermarked - i tilfældet for 15£=130 Dkr. Sådan et fandt vi hurtigt og dermed var mit problem løst. Vi havde nu adgang til internet, næsten hvor som helst og når som helst. Derefter kunne vi igen gå på jagt i de mange små og spændende butikker til glæde for Anne og ungerne. Så vi fik besøgt et antal butikker med halloweentemaer, en jagtbutik, hvor vi fik købt en camouflagefarvet baseballkasket til Gustav og en pelshue til Karl, der døjede lidt med ondt i halsen. Endelig besøgte vi også en videobutik. I UK er disse butikker ikke begrænset til udlejning af film. De sælger også brugte spil og spillekonsoller. Drengene fandt fandt et interessant "vintagespil". Det var en gammel udgave af Smackdown med bl.a. Hulk Hogan, så "vintage" var det.
Senere gik vi ind for at spise på The Jacobine Lounge. Det var et sted hvor man serverede traditionel Engelsk/skotsk mad, herunder også haggis, som især jeg havde set frem til at smage. Haggis på the Jacobite LoungeMan gik ind fra gågaden, og gik oven på og tværs gennem bygningen, så man til sad med udsigt over fjorden. Det var en ung humorforladt og ret uopmærksom pige der betjente os. Anne fik Long cocked Lamb som hun fik smag for i England. Jeg fik Haggis, Karl en beanburger og Gustav intet mindre end en Ultimate burger. Haggis består af et hakket mix. af fåremave, fårehjerte, fårelever, fårelunger, nyrefedt m.m. Min haggis var i første omgang en skuffelse. Den blev serveret på en tallerken, hvor der på traditionel vis var dannet 3 trekanter, som hver især bestod af henholdsvis haggis, kartoffelmos og kålrabimos. Det var fint nok, men der var ingen sovs til, så det var meget tørt at spise. Jeg fik dog whiskysauce til, da jeg bad om det. Det er simpelthen uspiseligt uden sovs til - det tror jeg ikke, der er nogen, der vil benægte? Derudover så smager det faktisk ganske godt. Det smager stærkt, hvilket måske skyldes en del peber i opskriften. På et tidspunkt kom anne grinende tilbage fra toilettet. Hun kunne fortælle, at der hang en automat derude, hvor man kunne købe "two condoms with whiskyflavour".
Efter spisning gik vi hjem på hotellet, hvor jeg begyndte at planlægge næste dags tur til Loch Ness. Gustav var fuldstændig opløst af træthed, så han faldt hurtigt i søvn og vi andre fulgte efter ganske hurtigt.