Under vores seneste besøg i Bari besøgte vi utallige restauranter for at finde de bedste spisesteder, vi kunne.
Da jeg var her i foråret, besøgte jeg et sted, som lå kun 20-30 meter fra mit hotel. Det var et sted, hvor man både kunne købe kød og specialiteter - altså en slagterforretning. Lidt dybere inde, var der indrettet en restaurant med 15-20 borde. Det var et dejligt sted. Der var ingen musik i baggrunden eller anden larm. Jeg kunne sidde stilfærdigt og lytte til nogle af de samtaler, der flød mellem gæsterne.
Det sted ville jeg gerne vise Anne.
Da vi skulle afsted i denne omgang, fandt jeg stedet på Google Maps. Jeg reserverede bord på vores ankomstdag. På den måde ville Anne få det samme gode førstehåndsindtryk af Bari, som jeg havde fået.
Dagen oprandt og efter lidt kommunikation med "La Bul", som stedet hed, stod vi foran døren kl. 19:30, som aftalt.
Døren var dog låst?
Vi besluttede at gå ned på en lille plads i nærheden, for at finde et andet sted. Vi nåede næsten frem til pladsen, da flere lokale begyndte at råbe af os. Årsagen var, at en tjener var kommet ud af restauranten og forsøgte at råbe os an. Det fik andre til at stemme i og til sidst var der næsten et helt menneskekor, der forsøgte at gøre os opmærksomme på tjeneren. Til sidste gik det da også op for os og vi vendte glade og lidt flove tilbage til restauranten.
Vi blev budt indenfor af førnævnte tjener. Vi var de første gæster og blev ledt gennem restauranten til et bord. Jeg fornemmede, der var noget galt?
Slagterafdelingen var væk?
Jeg spurgte tjeneren, om man havde sløjfet den, hvortil han svarede lidt undrende, at der aldrig havde været charcutteri i restauranten. Ved bordet fik vi straks serveret vand og så var vi ellers overladt til os selv nogle øjeblikke.
Jeg sagde til Anne, at jeg ikke kunne genkende stedet. Hun mente heller ikke, at det svarede til det, jeg havde beskrevet hjemmefra. Vi havde begge bemærket forskellige klæbemærker og reklamer, da vi stod foran den låste dør. Små skilte med diverse henvisninger til Michelin stjerner og årstal.
Det stod snart klar for mig, at jeg havde fundet en forkert restaurant på Google Maps. Den restaurant jeg havde besøgt i foråret var et Osteria, som lukker i sommerperioden. Derfor fremgik det som lukket på Google Maps og derfor havde jeg ved en fejl valgt La Bul i stedet.
Jeg er ikke til Michelin mad - det må jeg erkende. Jeg var taget til Italien for at spise gode lokale retter - ikke forfinede småretter, som kan købes, hvor som helst i verden og da slet ikke at betale de priser, der følger med. Så vi måtte gå bodsgang og tale med tjeneren for at forklare ham problemet.
Det var enormt pinligt. For vi havde bestilt bord lang tid i forvejen og samtidigt havde tjeneren måtte løbe os op udenfor. Tilmed var vi blevet behandlet som stjerner. Nu stod vi så der og skulle sige på en pæn måde, at vi ikke ønskede at spise der.
Det blev nu ikke taget ilde op. Tjeneren opfordrede os til at tage et kig på menuen, hvilket vi gjorde. Der var intet, der bare mindede om Italien på det, så der var ingen muligheder der.
Vi forlod stedet røde i hovedet af både varme og især fordi vi var meget flove.
Du kan se La Buls hjemmeside her: https://ristorantelabul.com/