Jeg vågnede allerede kl. 05:00 svarende til DK tid 06:00. Det er det tidspunkt jeg plejer at stå op, så selvom jeg gerne ville have sovet længere, overstyrer min biologi altså min psyke.
Jeg læste lidt faglitteratur om patterns i håb om, at jeg kunne falde i søvn igen. Den gik heller ikke, så jeg stod op og gik ned foran hotellet og snuppede en cigaret. Hotellet ligger i en stille gade overfor en lille lukket park. Kvarteret er præget af store sammenbyggede 3-4 plans villaer og nede foran mange af husene holder der ganske eksklusive biler.
Foran hotellet er der desuden et livlig trafik af utallige næsten tamme duer - sådan er det jo ofte i storbyer, men dog som regel, hvor der er mad i nærheden af boder og restauranter.
Jeg havde kun siddet der i få minutter, da en kvinde kom gående imod mig. Det var en lille dame. Jeg kunne ikke helt vurdere hendes alder, da hun havde en jakke på med en hætte snøret tæt omkring ansigtet. I hånden havde hun en pose, med noget der kunne være frø. Lige da hun passerede mig mødtes vores øjne og jeg fornemmede, at jeg ikke helt var ønsket i hendes verden. Jeg sagde "godmorning" til hende. Hun sagde ingenting.
Hun gik lidt videre og derefter over på den modsatte side af vejen, fulgt af en sværm af duer. Pludselig tømte hun indholdet af posen ud på fortovet, hvilket fik duerne til at sværme endnu vildere. Jeg tog min telefon frem, for jeg ville gerne have et billede af scenariet. Da jeg kiggede op, var hun væk? Hvordan det var sket er mig en gåde. Der er hegn langs parken på den modsatte side, så enten skulle hun have passeret mig, eller gået videre på fortovet. Begge dele ville jeg have set. Men hun forsvandt som dug for solen.
I hotellets reception kendte de også damen. Hun boede lige om hjørnet og kom jævnligt og fodrede duer. Om det var for at genere hotellet ved jeg ikke. Men receptionisten fortalte at hun havde bedt hotellet om at lukke døren ud til gaden om natten, "Or the light will float out on the street", som han formulerede det på engelsk, med et skævt smil.