Ripley's
Da vi var i London, så vi noget der hed ”Ripley's Believe It or Not!”. Det var et fire-fem etagers hus, og vi var ikke helt sikre på, hvad det var. Vi gik ind for at se, hvad der var. Der stod en ikke-så-høj, og fed dukke. Og en høj slank en. De lignede noget fra middelalderen, men de sang sange fra nutiden. Først 1-2 dage efter besluttede vi at gå derind. Køen var ikke så lang, men der var en underlig ting der larmede. Vi købte nogen specielle biletter, så vi også havde adgang til spejlsalen. Der var nogen ting i starten, men de var ikke helt så interessante.
Femte etage
Men så skulle vi tage elevatoren til femte sal. På femte sal var der noget med dinosaurer og en meget stor stol. Vi tog et billede hvor jeg sad i stolen. Der var også et rum, hvor noget der skulle forestille et spøgelse af Ripley fortalte noget. Vi kom også ind i et rum, hvor der var en lampe på gulvet, og en stol på loftet. Der var også en skulptur af en gammel mand, der ville tage et billede af en gammel dame. Tæt på det, var der et skelet hvor der var indgraveret historien om Jesus. Der var også et rum med buster, blandt andet en med en mand med krokodille tænder, der faktisk talte. Også noget med en rigtig grim dame. Længere henne var der noget med et rum om tortur. Jeg fik et mega shok, da den elektriske stol begyndte.
Fjerde etage
Vi gik længere hen, og lidt nedad, til en skærm, hvor man skulle se om man kunne ”rulle med tungen”. Der var også noget med verdens fedeste mand, og man kunne prøve at gå over på en enorm vægt sammen med familien og sammenligne sin vægt. Vi vejede mindre, tilsammen! Der var også en skærm, der lignede en å, på gulvet. Og når man trådte på den, bevægede vandet sig. Så gik vi ind til et sted hvor der var vand, og nogen fisk...men der var også en haj, og en mand der var blevet angrebet af en haj. Inde i rummet ved siden af, var der en model af Titanic, lavet ud af tandstikkere! Man kunne også prøve at røre noget mega koldt vand. I rummet ved siden af, var der en mumie, en astronaut, og nogle rum ting. Også noget hvor man kunne kaste en mønt ned i et hul, og så ville det ligne noget der blev suget ned i et sort hul.
Tredje etage
Hvis man gik videre, kom man til et rum, hvor det udenom drejede rundt, og det føltes som om man også selv drejede rundt.
Anden etage
Vi gik ned af nogen trapper, hvor man skulle følge fodspore ned til en spejlsal. Der var en kø med en familie, og de brugte mega lang tid bare for at komme ind. En dame med udenlandsk accent forklarede os, at vi ikke skulle løbe, og at vi skulle bruge hænderne til at finde vej. Ikke hovederne. Det startede med at jeg fandt vejen ud, så jeg ville finde de andre, og vise dem vejen ud. Men så for JEG også vild...så det tog lidt tid at komme ud, selvom spejlsalen ikke engang var særlig stor...
Første etage
Vi endte i souvenir butikken, hvor Karl købte et rør det sagde en mærkelig lyd, og jeg købte en mini-kasket-nøglering.
SLUT!