10 juli - Forlængelsen

Havde igen en forfærdelig nat. Mine ben var ømme og hævede og jeg sov kun få timer. Jeg besluttede at opsøge et apotek, hvor jeg kunne få medicin mod hævelserne.

Da Anne stod op gik vi ned og spiste morgenmad. Karl stødte til lidt senere og vi fik lagt planer for dagen. Oppe på værelset kunne jeg se, at det havde været et møgvejr i DK og det så ud til at fortsætte. Hernede var vejret derimod perfekt med højt solskin og rimelige temperaturer. Det virkede fjollet at tage hjem, når tingene var på den måde. Jeg luftede tanken for Anne, om at vi kunne blive hernede et par dage mere. På den måde skulle vi ikke køre hjem i morgen, men først den følgende mandag.

Vandet var krystalklartAnne og Karl syntes godt om ideen og jeg snakkede med vores vanlige receptionist, som sagde at vi godt kunne forlænge. Hun benyttede også lejligheden til at få sagt, at vi skulle være opmærksomme på, at der var tale om en upgrade.

Vi fik også en snak om lavinefarer i området og om en ulykke for 2 år siden.

Karl tog med bjergbanen til 2530 meters højde på jagt efter nye motiver.

Vi vækkede igen Gustav og forelagde ham muligheden for at blive et par dage mere. Han var ikke specielt begejstret for ideen.

Vi tre gik derefter op i Spar og købte en sandwich og lidt drikkevarer. Ekspeditricen hjalp os med at forklare vejen til byens apotek. Derefter gik vi ned til floden og satte vi os ned på en bænk, hvor vi spiste frokost.

Efter vi havde spist, gik vi mod apoteket, der lå bag byens kirke. Gustav ville ikke med hele vejen, så han gik hjem. Ad omveje fandt vi stedet og fik at vide, at medicinen var receptpligtig, så jeg måtte opsøge læge for at få det udleveret. Lægen havde klinik i samme bygning, men ville først være der 2 timer senere. Vi gik derfor hjem igen langs floden på byens bagside.

Hjemme nød vi en flaske hvidvin på altanen.

Pizza - et tiltrængt afbrækKl. 15 stod jeg hos lægen blot for at få at vide, at han først var der 16:30 i feriesæsonen. Jeg måtte derfor gå hjem igen med uforrettet sag og i bagende solskin. På vejen bemærkede jeg to pizzeriaer, som senere kunne danne rammen om en kommende omgang aftensmad. Et af dem serverede oven i købet min favorit "spaghetti vongole", så det var bestemt en værdig kandidat til aftenens spisning.

Efter et par timer gik jeg atter op til lægen. Her kom jeg meget hurtigt til - få minutters ventetid  og lægen kunne skrive min recept og udlevere min medicin. Samlet pris ca. 75 eur. som jeg håber at få dækket en del af, når jeg kommer hjem.

Hjemme fik jeg en lille en på øjet før aftensmaden.

Vi gik ned til føromtalte restaurant, hvor vi blev bænket i skyggen (delvist). Det var et rigtigt pizzeria med en tjener, der talte delvist italiensk og duftene var helt, som de skulle være. Meget godt kan man sige om den mad, vi har fået på turen, men det her var enkelt og godt - det var bare toppen. 3 pizzaer og en spaghetti + 1 Tiramisu til Karl, kaffe til Anne og en "dansker-is" til mig.

På vej hjem var der en del surhed mellem ungerne. Karl var blevet lidt solskoldet og var uoplagt. Gustav var lidt skuffet over, at vi havde valgt at blive. Anne og jeg isolerede os derfor på en fortovsrestaurant, hvor vi fik en fadøl. Ungerne gik hjem.

Til sidst endte Anne og jeg på altanen med udsigt, smøger, hvidvin og minder fra gamle dage.

Last Updated (Wednesday, 15 July 2015 22:08)