Søndag d. 12 august 2012 - farvel Hamborg

Jeg stod op kl. 06:30. Jeg var træt. Der havde været en del uro om natten, da K og G ikke rigtigt kunne finde ud af at sove sammen i den lille seng. Gustav var vågen, da jeg stod op. Han påstod, han slet ikke havde sovet om natten. Han blev lagt i min seng, mens jeg gik ned i receptionen og drak 2-3 ltr. kaffe. Så var jeg frisk igen.

Efter morgenmad og afregning på hotellet kørte vi mod Flensborg, hvor der lige skulle handles lidt ind, når vi nu alligevel var syd for grænsen. Der er noget grotesk ved, at man kan købe Coca Cola dernede for 2 kroner stykket og man så skal komme hjem og opleve, at Føtex sælger en six-pack med samme til tilbudsprisen kr. 44,95,- nedsat med 22 kroner. Hver dåse koster således  12-13 kroner herhjemme. Det er helt til grin og der er nogen, der burde have et spark i de ædlere dele herhjemme. Det er for sygt. Dels burde Villy, Thorning og Vestager lænkes til et bord ved Otto Duborg, så de kunne se, hvor forskruet, det er. Derudover skulle de nyde selskab af diverse pengegriske danske supermarkedsledere. Intet berettiger, at nogen vare skal være 500-600% dyrere i Danmark end i Tyskland - ej heller afgifter alene.

Vi ankom kl 10:45 til Fleggaard. Der stod en masse mennesker ude foran. Det viste sig, at grænsebutikkerne først åbnede kl. 11 om søndagen. Vejret var flot, så det gjorde nu heller ikke noget, at vi skulle vente de 15 minutter.

Til sidst fik vi lov til at komme ind og gøre vores grænsekøb.

Vi havde 2 stop på vejen hjem samt en tankning.

Da vi var hjemme, blev alt pakket ud og organiseret. Ungerne indstillede sig på, at nu var sommerferien forbi, mens Anne vaskede og jeg organiserede ladere, computere, mobiler, stik o.s.v.

Jeg er glad for, vi tog os sammen og gav ungerne den her oplevelse. Vi får også altid selv en stor oplevelse ud af deres oplevelser.

Last Updated (Friday, 17 August 2012 19:50)